Som det vil være de fleste medlemmer bekendt, forsøger FGK hvert år at blive godkendt til at modtage kompensation fra SKAT for en del af den betalte moms. Vi skal godkendes som almen nyttig forening, hvilket vi kan blive når mindst 100 personer hver donerer 200 kr. til klubben. Kompensationen udbetales til klubben i slutningen af det følgende år.
Vi har opnået dette for 2022 og har også det nødvendige antal i hus for 2023. Tak for det.
Det er af stor betydning for klubben, som netop har modtaget kompensationen for regnskabsåret 2022. Godt 107.000 kr. er modtaget. Penge f.x. har gjort det muligt at indkøbe den nye rough klipper.