Ny klubkalender

Nu er det blevet meget nemmere at følge lidt med i, hvad der sker i klubben. På FGK’s hjemmeside er der et link “klubkalender”. Her finder du en kalender-oversigt over alle større aktiviteter, så du ikke bliver overrasket, hvis du kommer i klubben og ser en masse mennesker i gang med et eller andet.

Det er blot en oversigt! Hvis du vil vide flere detaljer om aktiviteten, skal du søge information de relevante steder, fx golfbox turneringskalender, regionsgolf hjemmeside o.s.v. Tidspunkter er ca. tider. Skal du selv deltage i en aktivitet, skal du følge den info du har fået fra arrangøren.

Det fremgår også, hvis restauranten er (delvis) lukket i forbindelse med private selskaber, ligesom særlige begivenheder i shoppen, fx demodage, vil blive tilføjet.