Simulatorgolf

Den 1. oktober er vi klar til at starte simulator golfsæsonen, begge vores simulatorrum er nu udstyret med det sidste nye i laser projektorer med en ansi lumen (lysstyrke) på hele 6.000 (de gamle projektorer var 4200, og dem der prøvede simulatorerne i vinters, hvor simulator A havde fået den nye projektor, kunne virkelig se forskellen.

Hvis du har lyst til at være med i år, så kan du enten betale pr. time (pr. simulator) for op til 4 personer eller du kan købe et sæsonkort, der gælder fra 1. oktober til 31.august (september bruges til klargøring til sæsonen.

Desværre er vores udgifter til el til simulator PC, skærm, Projektor og varme i lokalerne steget betragteligt i de sidste 6 måneder, og derfor har vi været nødt til at forhøje priserne på både timebooking og for sæsonkortet.